SJETTE FORELÆSNING

Kultiveringsvanvid

I kultiveringskredse findes dette udtryk kultiveringsvanvid. Dette har haft stor indvirkning på almenheden. Særligt har nogle mennesker været så optaget af dette at enkelte er blevet bange for at øve Qigong. Når folk hører at Qigong-udøvelse kan føre til kultiveringsvanvid, bliver de for bange for at øve. Lad mig fortælle jer at kultiveringsvanvid faktisk slet ikke eksisterer.

Der er ikke så få mennesker der har pådraget sig besættelse, fordi deres sind ikke er retskafne. Deres Hovedbevidsthed er ude af stand til at kontrollere dem selv og de tror at det er Gong. Deres kroppe er kontrolleret af besættende væsner, der gør dem mentalt forvirrede og som til og med kan få dem til at hyle og skrige. Når folk ser at Qigong kan være sådan, bliver de for bange for at øve. Mange af jer tror at dette er Qigong, men hvordan kan det være Qigong? Dette er kun en tilstand på det laveste, laveste niveau af at helbrede sygdomme og holde sig i form, alligevel er det meget farligt. Hvis du bliver vant til denne måde vil din Hovedbevidsthed til stadighed ikke kunne kontrollere dig selv. Kroppen vil da sandsynligvis blive behersket af Assistentbevidstheden, af fremmede budskaber eller af besættende væsner og lignende. Du kan komme til at engagere dig i farlige handlinger, som endda kan forårsage alvorlig skade i kultiveringskredsen. Dette forårsages af at ens sind ikke er retskaffent samt ens binding til at vise sig, men dette er ikke kultiveringsvanvid. Det er ikke godt at vide hvordan nogle personer er blevet såkaldt Qigong-mestre, da de også taler om kultiveringsvanvid. Qigong kan faktisk ikke føre til kultiveringsvanvid. De fleste lærer om udtrykket gennem litterære værker, Kung Furomaner etc. Hvis du ikke tror på det, kan du se i de antikke bøger eller i kultiveringsbøger, hvor der ikke findes noget sådant. Hvordan kan der findes kultiveringsvanvid? Det er umuligt for sådan noget at ske.

Man tror sædvanligvis at der findes flere former for kultiveringsvanvid. Det jeg netop har nævnt er også en af dens former. Fordi ens sind ikke er retskaffent pådrager man sig besættelse og man har forskellige tænkemåder, såsom at stræbe efter en vis Qigong-- tilstand for at prale og vise sig. Nogle søger direkte efter supernormale evner eller øver falsk Qigong. Når de øver Qigong har de for vane at opgive Hovedbevidstheden. De mister bevidstheden om alting og giver deres krop til andre. De bliver mentalt forvirrede og lader kroppen blive kontrolleret af Assistentbevidstheden eller fremmede budskaber. De opfører sig mærkeligt. Hvis du beder en sådan person om at hoppe ud fra en bygning eller springe i vandet, vil han gøre det. Han selv ønsker ikke engang at leve og giver gerne sin krop til andre. Dette er ikke kultiveringsvanvid, men at man kommer på afveje når man øver Qigong og det skyldes at man i begyndelsen gjorde det forsætligt. Mange folk tror at hvis man svajer kroppen i en ubevidst tilstand, er det Qigong. Faktum er at hvis man virkelig øver Qigong i denne tilstand, kan det få alvorlige konsekvenser. Dette er ikke Qigong, men et resultat af almindelige menneskers bindinger og stræben.

En anden situation i Qigong-udøvelse er at Qi kan hobe sig op på steder i kroppen eller at Qi ikke kan komme ned fra toppen af hovedet, og da bliver personen bange. Menneskets krop er et lille univers. Specielt i Dao-lærens kultiveringsmetoder vil man støde på disse problemer, når Qi skal bryde gennem en passage. Hvis Qi ikke kan komme gennem passagen, vil den gå i omløb på det sted. Det er ikke alene på toppen af hovedet at dette kan finde sted, men også i andre dele af kroppen, men hovedet er imidlertid det mest følsomme sted. Qi bevæger sig op til toppen af hovedet og går så nedad. Hvis Qi ikke kan komme gennem en passage, får man fornemmelsen af at hovedet er tungt og opsvulmet, som om man bar en tyk hat af Qi og lignende fænomener. Men Qi kan ikke kontrollere noget, det kan heller ikke forårsage problemer og kan slet ikke frembringe nogen sygdomme. Nogle mennesker ved ikke hvad Qigong virkelig er og de kommer med mystiske påstande, der har medført en kaotisk situation. Følgelig tror nogen at hvis Qi stiger op til toppen af hovedet og ikke kan komme ned, vil man få kultiveringsvanvid eller komme på afveje etc. Resultatet er at mange bliver bange.

Hvis Qi stiger op til toppen af hovedet og ikke kan komme ned, er det kun en midlertidig tilstand. For nogle kan den vare i lang tid eller et halvt år og stadig vil den ikke komme ned. Hvis dette er tilfældet kan man finde en ægte Qigong-mester, der kan føre Qi ned og da kan den komme ned. Derfor bør vi, når vi ikke kan bryde gennem en passage under øvelsen eller Qi ikke kan komme ned, lede efter årsagerne inden for vores Xinxing, for at finde ud af om vi ikke har været på dette niveau for længe og om vi ikke bør opgradere vores Xinxing! Når du virkelig opgraderer din Xinxing vil du opdage at Qi kommer ned. Du kan ikke kun fokusere på omdannelsen af Gong i den fysiske krop uden at fokusere på at forbedre din Xinxing. Gong venter på at du skal opgradere din Xinxing -kun da kan der ske en holistisk forandring. Hvis ens Qi virkelig er blokeret, vil det alligevel ikke forårsage nogen problemer. Det er ofte ens psykologiske faktorer der spiller ind. Alligevel bliver man bange når man hører de falske Qigong-mestre sige at noget kan gå galt, når Qi går op til toppen af hovedet. Denne frygt kan virkelig føre personen i vanskeligheder. Når du bliver bange er det en binding til frygt. Er dette ikke en binding? Skal din binding ikke fjernes når den viser sig? Jo mere bange du er, jo mere syg ser du ud. Denne binding må fjernes. Du vil lære af denne lektie så din binding til frygt kan blive fjernet og du kan højne dig.

Udøvere vil ikke komme til at føle sig fysisk veltilpas i deres fremtidige kultivering, da deres kroppe vil udvikle mange slags Gong, der alle er meget kraftfulde ting og som bevæger sig omkring indeni din krop. Dette vil få dig til at føle dig utilpas på den eller anden måde. Årsagen til dit ubehag er i princippet at du altid er bange for at få en eller anden sygdom. Faktum er at det der har udviklet sig i din krop er ganske kraftfulde sager, det er alt sammen Gong, supernormale evner og mange levende væsner. Hvis de bevæger sig rundt føler du at din krop kløer, at det gør ondt og at det føles ubehageligt etc. Nervespidserne er meget følsomme og der kan opstå alle slags symptomer. Så længe din krop ikke er fuldstændig omdannet til højenergi-materie vil det føles på denne måde. Det bør alligevel betragtes som noget godt. Som kultiveringsudøver hvis du altid betragter dig selv som et almindeligt menneske og tror at du har sygdomme, hvordan kan du øve? Hvis du, når du møder en prøvelse i din kultivering, fortsat betragter dig selv som et almindeligt menneske, vil jeg sige at din Xinxing i det øjeblik er sunket til et almindeligt menneskes niveau. I det mindste er du sunket til niveauet for almindelige mennesker i denne konkrete sag.

Som ægte udøvere bør vi se tingene fra et meget højt niveau i stedet for fra almindelige menneskers perspektiv. Når du tror at du er syg, forårsager dette måske at du bliver syg. Dette er fordi din Xinxing er på samme niveau som for almindelige mennesker, når du antager at du er syg. Qigong og ægte kultiveringsudøvelse kan ikke føre til sygdom, særligt ikke under disse forhold. I ved at det der egentlig forårsager sygdomme hos mennesker er halvfjerds procent psykologisk og tredive procent fysiologisk. Typisk oplever man først et mentalt sammenbrud, sindet klarer ikke at håndtere det og man lider under en vanskelig mental byrde, før sygdommen drastisk forværres. Det er som regel således. For eksempel var der en gang en person der blev bundet til en seng. De tog en af hans arme og sagde at de ville lave et snit, for at få det til at bløde. Derefter gav de ham bind for øjnene og skrabede hans håndled lidt. (Han blev slet ikke snittet og blødte ikke). En vandhane blev åbnet sådan at han kunne høre vandet dryppe og han troede derfor at det var hans blod, der dryppede. Manden døde kort tid efter. Han fik faktisk ikke noget snit og blødte heller ikke - det var rindende vand, der dryppede. Det var hans psyke der forårsagede hans død. Hvis du altid tror at du er syg, vil resultatet sandsynligvis være at du gør dig selv syg. Det er fordi din Xinxing allerede er sunket til et almindeligt menneskes niveau og et almindeligt menneske skal selvfølgelig have sygdomme.

Hvis du som udøver altid tror at det er en sygdom, beder du faktisk om den. Hvis du beder om en sygdom, vil den komme ind i din krop. Som udøver må din Xinxing være høj. Du må ikke altid bekymre dig om du er syg, for det at være bange for sygdom er også en binding der vil skabe problemer for dig. I kultiveringsudøvelse må man eliminere karma og det er smertefuldt. Hvordan kan man øge Gong komfortabelt? Hvordan kan man ellers fjerne sine bindinger? Lad mig fortælle jer en historie fra buddhismen. Det var en gang en person, der efter store anstrengelser havde kultiveret til Arhat. Han skulle opnå Retskaffen Frugt, lykkes med kultiveringen og blive en Arhat, hvordan kunne han da ikke være lykkelig? Han var på vej til at forlade den trefoldige verden! Sådan en glæde er en binding, en binding til opstemthed. En Arhat skal være fri for bindinger, med et sind der ikke kan blive berørt. Men han fejlede og hans kultivering var forgæves. Eftersom han fejlede måtte han starte forfra igen. Han genoptog sin kultivering, og kultiverede op igen med store anstrengelser. Denne gang blev han bange og sagde til sig selv: “Jeg burde ikke blive opstemt ellers vil jeg falde igen.” Med denne frygt mislykkedes han igen. Frygt er også en slags binding.

Der er yderligere en situation: Når en person bliver psykotisk, vil denne person blive stemplet som at have kultiveringsvanvid. Der er endda nogle mennesker der venter på at jeg skal behandle deres psykoser! Jeg vil sige at en psykose ikke er en sygdom og jeg har heller ikke tid til at tage mig af sådanne ting. Hvorfor? Det er fordi en patient med psykose ikke har nogen virus og der er hverken patologiske forandringer eller infektioner i hans krop; fra mit synspunkt er det ikke en sygdom. Psykoser opstår når en persons Hovedbevidsthed bliver for svag. Hvor svag er den? Det er som et menneske der aldrig kan tage vare på sig selv. Den mentalt syges Hovedurånd er netop sådan. Den vil ikke længere være ansvarlig for kroppen. Den er altid forvirret og ubevidst. På dette stade vil Assistentbevidstheden eller fremmede budskaber forstyrre ham. Der er så mange niveauer i hver dimension - alle typer budskaber vil forstyrre ham. Desuden kan ens Hovedurånd have begået dårlige gerninger i tidligere liv og kreditorerne vil måske skade ham. Alt muligt kan ske. Vi vil sige at det er hvad psykose er. Hvordan kunne jeg behandle det for dig? Jeg vil sige at det er således man får en psykose. Hvad kan der gøres ved det? Man kan hjælpe ham at blive bevidst, men det er meget vanskeligt at gøre det. Du vil se at patienten øjeblikkeligt bliver alt for bange til at ytre absurde meninger, når lægen på et psykiatrisk hospital tager en elektrochokstav i hånden. Hvorfor er det således? I det øjeblik bliver personens Hovedurånd opmærksom og den er bange for det elektriske stød.

Som regel når en person først har åbnet døren til kultiveringsudøvelse, vil han ønske at fortsætte. Alle har Buddha-natur og alle har et hjerte for at kultivere Dao. Derfor vil mange folk øve resten af deres liv, når de først har lært en metode. Uanset om denne person lykkes med at kultivere opad eller ej, om han får Fa eller ej, så har denne person ikke desto mindre et hjerte for at søge Dao og vil altid ønske at øve. Alle ved at han øver Qigong. Folk på arbejdspladsen ved det og det er kendt i nabolaget, såvel som på egnen. Men tænk over det alle sammen: Når man taler om sand kultiveringsudøvelse, hvem gjorde sådan noget for nogle få år siden? Ingen gjorde det. Kun hvis han virkelig øver kultivering vil hans livsbane kunne ændres. Men han er et almindeligt menneske, der kun øver Qigong for at blive fri for sygdomme og holde sig i form, hvem vil ændre hans livsbane? Som almindelige mennesker vil de en eller anden gang blive syge, en eller anden gang vil de støde på problemer og en eller anden gang vil de måske blive psykotiske eller falde døde om - almindelige menneskers liv er således. Selvom du ser en person øve Qigong i en park kultiverer han i virkeligheden ikke rigtigt. Selvom han ønsker at kultivere mod høje niveauer, kan han ikke klare det uden at have modtaget en retskaffen Fa. Han har bare et ønske om at øve kultivering mod høje niveauer. Denne person er stadig en Qigong-udøver på det lave niveau, hvor man behandler sygdom og holder sig i form. Ingen vil ændre hans livsbane, så han vil få sygdomme. Hvis man ikke lægger vægt på dyd, vil ens sygdomme ikke blive helbredt. Det er ikke sandt at en person ikke længere vil kunne blive syg, når han begynder at øve Qigong.

Man må oprigtigt øve kultivering og være opmærksom på sin Xinxing. Kun ved oprigtigt at øve kultivering kan ens sygdomme blive elimineret. Fordi Qigong ikke er fysiske øvelser, men noget hinsides almindelige mennesker, må der bruges højere principper og højere standarder for at stille krav til udøvere. Man må følge disse for at nå målet. Alligevel er der mange mennesker der ikke gør dette og de forbliver almindelige mennesker. Derfor vil de stadig blive syge når tiden er moden. Denne person kan en dag pludselig få en blodprop i hjernen, pludselig få den ene eller den anden sygdom eller blive psykotisk. Alle ved at han øver Qigong. Når han bliver psykotisk vil folk sige at han har fået kultiveringsvanvid og en stor mærkat vil blive sat på. Tænk over det alle sammen: er dette fornuftigt? En udenforstående kender ikke sandheden. Selv blandt os indforståede er der mange udøvere der har vanskeligt ved at forstå de virkelige principper i dette. Hvis en person bliver psykotisk derhjemme kan det være mindre problematisk, selvom andre stadig vil sige at han pådrog sig det ved at øve Qigong. Hvis en person bliver psykotisk på øvelsesstedet vil det være forfærdeligt. Det vil blive stemplet og vil være næsten umuligt at fjerne dette mærke på trods af at man forsøger. Aviserne vil rapportere at Qigong kan føre til kultiveringsvanvid. Visse mennesker er imod Qigong uden engang at have set på det: “Se, han havde det godt, da han øvede der for et stykke tid siden og nu er han blevet sådan.” Som et almindeligt menneske vil der ske det der skal ske med ham. Han kan få andre sygdomme eller støde på andre problemer. Er det rimeligt at bebrejde Qigong for alt dette? Det er som at være læge på et sygehus: Fordi han er læge, skulle han så aldrig blive syg i sit liv? Hvordan kan det forstås på denne måde?

Det kan derfor siges at mange mennesker giver tankeløse kommentarer, uden at de forstår Qigongs faktiske omstændigheder eller kender til principperne bag. Når der er et problem, sættes der alle mulige slags stempler på Qigong. Qigong har været populært i samfundet i meget kort tid. Mange holder fast i en slags hårdnakket opfattelse og fornægter, bagtaler og afviser konsekvent Qigong. Ingen ved hvilken mentalitet disse mennesker har. De er så trætte af Qigong, som om det havde noget med dem selv at gøre. Når ordet Qigong nævnes, kalder de det idealistisk. Qigong er en videnskab og det er en højere videnskab. Dette sker fordi disse menneskers opfattelse er alt for stædig og deres viden er alt for snæver.

Der er en anden situation der i kultiveringskredse kaldes en “Qigong-tilstand.” Sådan en person er åndsfraværende, men han har ikke kultiveringsvanvid. En person i en sådan tilstand er usædvanlig rationel. Lad mig først forklare hvad Qigong-tilstanden handler om. I ved at det at øve Qigong berører spørgsmålet om ens medfødte grundlag. I alle lande i verden er der mennesker der tror på religioner. Gennem flere tusinde år har der været mennesker i Kina, der har troet på buddhismen eller daoismen. De tror på at godt giver godt tilbage og ondt giver ondt tilbage. Men nogle mennesker tror ikke på dette. Specielt under den Store Kulturrevolution blev dette kritiseret og stemplet som overtro. En del mennesker betragter alt det de ikke kan forstå, det de ikke har lært fra lærebøger, det moderne videnskab endnu ikke har udviklet sig til eller det der endnu ikke er opdaget, som overtro. Der fandtes mange sådanne mennesker for nogle år siden, men nu er der færre af dem. Selvom du ikke erkender nogle fænomener, så har de faktisk allerede manifesteret sig i vor dimension. I vover ikke rigtig at erkende dette, men nu tør folk tale ud om det. De har også lært nogle fakta om Qigong-udøvelse, efter at have hørt om det eller selv overværet det.

Nogle mennesker er i den grad stædige, at de vil le hånligt af dig hvis du nævner ordet Qigong. De synes at du er overtroisk og simpelthen latterlig. Så snart du tager fænomener inden for Qigong op, vil de betragte dig som alt for enfoldig. Selvom en sådan person er stædig, er hans medfødte grundlag måske ikke dårligt. Hvis han har godt medfødt grundlag og han begynder at øve Qigong, vil hans Himmelske Øje måske blive åbnet på et meget højt niveau og han kan også have supernormale evner. Han tror ikke på Qigong, men han kan ikke garantere at han ikke vil blive syg. Når han bliver syg tager han på sygehuset. Når en læge i vestlig medicin ikke kan helbrede ham, går han til en læge i kinesisk medicin. Når lægen i kinesisk medicin heller ikke kan helbrede ham og når heller ikke folkemedicin virker, da vil han tænke på Qigong og overveje: “Jeg vil prøve min lykke og se om Qigong virkelig kan helbrede min sygdom.” Han vil komme meget tøvende. På grund af sit gode medfødte grundlag vil han så snart han begynder at øve Qigong være rigtig god til det. Måske skulle en mester blive interesseret i ham og måske vil dette højere liv i en anden dimension give ham en hånd. Hans Himmelske Øje vil pludselig åbnes eller han vil komme i en tilstand af halv oplysning. Med det Himmelske Øje åbent på et meget højt niveau kan han pludselig se en del af universets virkelige forhold. Endvidere vil han have supernormale evner. Ville du sige at en sådan persons hjerne kan magte det, når han ser noget sådant? Hvilken mental tilstand tror du han vil være i? Det han engang betragtede som overtro og absolut umuligt og latterligt når andre talte om det, viser sig nu lige foran øjnene af ham og han er virkelig i kontakt med det. Denne persons hjerne vil ikke kunne klare det, da det psykiske pres simpelthen er for stort. Det han siger bliver ikke forstået af andre, dog tænker han logisk. Men han kan ikke balancere forholdet mellem de to sider. Han har opdaget at det menneskeheden gør er galt, mens det som bliver gjort på den anden side sædvanligvis er rigtigt. Hvis han gør noget sådan som det gøres på den anden side, vil folk sige at han tager fejl. Folk kan ikke forstå ham og vil sige at han har pådraget sig kultiveringsvanvid ved at øve Qigong.

Faktisk har han ikke kultiveringsvanvid. Størstedelen af jer der øver, vil slet ikke blive sådan. Kun de meget fordomsfulde mennesker vil erfare denne slags Qigong-tilstand. Mange af os her har det Himmelske Øje åbent - et stort antal af jer. De har virkelig set ting i andre dimensioner. De bliver ikke overrasket, føler sig rigtig vel, deres sind bliver ikke chokeret og de er heller ikke i denne Qigong-tilstand. Når en person er i Qigongtilstanden, er han meget rationel og han taler usædvanligt forstandigt med en meget fornuftig logik. Der er bare det at almindelige mennesker ikke tror på det han siger. Han kan fortælle dig at han har set nogen der er død og at denne person bad ham om at gøre noget. Hvordan kan almindelige mennesker tro på det? Senere forstår denne person at han bør holde dette for sig selv og ikke tale om det. Når han kan håndtere forholdet mellem de to sider korrekt vil alt være i orden. Som regel har sådanne mennesker også supernormale evner, men dette er heller ikke kultiveringsvanvid.

Der er også en anden type situation kaldet “sand sindssyge” og denne situation er yderst sjældent set. Det vi refererer til som “sand sindssyge”, gælder ikke en person der virkelig er sindssyg - det er ikke hvad det betyder. Det betyder kultivering af sandheden. Hvad er sand sindssyge? Jeg vil sige at blandt kultiveringsudøvere ses sådan en person yderst sjældent, måske en ud af hundredetusinde. Derfor er det ikke almindeligt og det påvirker heller ikke samfundet.

Som regel er der en forudsætning for “sand sindssyge.” Forudsætningen er at denne person må have et usædvanlig godt medfødt grundlag og må være en ældre person. På grund af høj alder vil det være for sent for personen at øve kultivering. Dem med meget godt medfødt grundlag er sædvanligvis her med et kald og kommer fra høje niveauer. Alle er bange for at komme til almindelige menneskers samfund, da man ikke kan genkende noget efter at ens hukommelse er visket ren. Når en person kommer til almindelige menneskers sociale miljø, vil folk forstyrre ham og få ham til at stræbe efter anseelse og vinding og han vil omsider falde. Der er intet håb for ham nogensinde at komme væk herfra. Derfor er der ingen der vover at komme her og alle er bange for det. Alligevel er der nogen der er kommet her. Efter at være ankommet kan de virkelig ikke opføre sig ordentligt blandt almindelige mennesker, falder ned til lave niveauer og begår mange dårlige gerninger i deres levetid. Når man lever for at konkurrere for egen vinding, begår man mange dårlige gerninger og vil skylde mange ting. Hans mester ser at han er på vej til at falde ned. Men da han er én med Frugt Status, vil mesteren ikke lade ham falde ned så let! Hvad kan der gøres? Mesteren bliver meget urolig og finder ingen anden måde for ham at kultivere på. Hvor kan man finde en mester på denne tid? Han er nødt til at vende tilbage, kultivere tilbage. Hvordan kan dette gøres nemt? Han er gammel og det er for sent for ham at kultivere. Hvor kan han finde en kultiveringsmetode for både krop og sind?

Kun hvis han har overordentlig godt medfødt grundlag og under disse helt specielle omstændigheder, kan metoden med sand sindssyge anvendes på ham. Med andre ord, når der absolut ikke findes håb om at denne person kan vende tilbage på egen hånd, kan metoden med at gøre ham sindssyg benyttes. Nogle områder i hans hjerne lukkes af. For eksempel er vi mennesker bange for kulde og snavs og så lukkes de dele af hjernen af, der frygter kulde og snavs. Efter at visse dele af hjernen er blevet afbrudt, vil det virke som om han har fået mentale problemer og opføre sig som om han virkelig er sindsforstyrret. Men han begår sædvanligvis ingen dårlige gerninger og han fornærmer eller slår heller ikke folk. Derimod gør han ofte gode gerninger, men han er meget grusom mod sig selv. Fordi han ikke er opmærksom på når han bliver kold, løber han barfodet omkring i sneen om vinteren kun iført tynde klæder. Hans fødder vil fryse indtil han får frostrevner og blødninger. Fordi han ikke er opmærksom på snavs, tør han spise menneskelig afføring og drikke urin. Jeg kendte en gang en sådan person, der spiste hestepærer som om det smagte godt, selvom de var hårdt frosne. Han kunne udholde lidelser som et almindeligt menneske ikke ville kunne udholde i bevidst tilstand. Tænk bare hvor meget galskaben fik ham til at lide. Selvfølgelig har sådanne mennesker ofte supernormale evner. De fleste af dem er ældre kvinder. Der var en ældre kvinde før i tiden der havde indsnørede fødder for at de skulle blive mindre, men hun kunne stadigvæk let hoppe over en mur på to meter eller højere. Da familien så at hun var gal og altid løb ud af huset, ville de låse hende inde i huset. Når familien havde forladt huset åbnede hun låsen ved blot at pege på den med fingeren. Så løb hun bort. Derefter lagde de hende i jernlænker. Når alle forlod hjemmet rystede hun bare lænkerne af sig. Det var umuligt at holde på hende. På denne måde led hun meget. Fordi hun led meget og temmelig barskt, ville hun hurtigt tilbagebetale de dårlige ting hun skyldte. Det ville højest tage tre år, som regel et eller to år, da denne lidelse var ganske enorm. Derefter ville hun med ét have forstået hvad der var sket. Fordi hun havde fuldendt sin kultivering, ville hun straks få åbnet sin Gong og mange slags guddommelige evner ville komme frem. Sådanne tilfælde er meget, meget sjældent set, men der har været nogle gennem historien. Hvis du er en person med gængst medfødt grundlag tillades det ikke at gøre det på denne måde. Det er kendt op gennem historien at der virkelig er dokumenteret sindssyge munke og sindssyge daoister, såsom historien om den sindssyge munk der jagede Qin Hui ud af et tempel med en fejekost og andre historier om sindssyge daoister. Der er mange sådanne klassiske beretninger.

Med hensyn til kultiveringsvanvid kan vi definitivt sige at det ikke eksisterer. Hvis nogen kan skabe ild og det virkelig er sådan, ville jeg sige at denne person er ret formidabel. Hvis en person kan tænde ild ved at åbne munden eller strække hånden ud eller kan tænde en cigaret med fingeren, ville jeg kalde det for en supernormal evne!

Dæmoniske forstyrrelser i udøvelsen

Hvad er dæmoniske forstyrrelser i udøvelsen? Det er forstyrrelser som vi ofte støder på når vi øver. Hvordan kan udøvelse invitere dæmoniske forstyrrelser? Der opstår faktisk mange vanskeligheder, når man ønsker at øve kultivering. Man kan simpelthen ikke lykkes med ægte kultivering uden beskyttelse fra mine Fashen. Så snart du går ud af døren kan dit liv være i fare. Ens Urånd bliver ikke tilintetgjort. Derfor kan du i sociale sammenhænge i tidligere liv have stået i gæld til nogen, tyranniseret nogen eller begået andre dårlige gerninger. Kreditorerne vil opsøge dig. Det siges i buddhismen at menneskets liv er karmisk gengældelse. Hvis du skylder nogen noget, vil han finde dig for at få tilbagebetaling. Hvis han får for meget tilbage, vil han give han det overskydende tilbage til dig næste gang. Hvis en søn ikke respekterer sine forældre vil de bytte roller i næste liv. Sådan gennemgår man cyklusser om og om igen. Men vi har virkelig observeret at dæmoner forstyrrer og hindrer en i at øve. Alt dette har årsagssammenhænge og er ikke uden grund. Det ville ikke være tilladt at det var således uden en grund.

Den almindeligste form for dæmonisk forstyrrelse er at dine omgivelser er relativt fredelige, når du ikke øver. Fordi du har lært Qigong, har du altid lyst til at øve. Men så snart du sætter dig i meditation bliver der imidlertid pludseligt uroligt udenfor. Der er lyden fra bilhorn, nogle der går på gangen, snakken, døre der smækker og en radio der kan høres udenfor. Pludselig er der ikke stille længere. Hvis du ikke øver er omgivelserne ganske fredfyldte, men når du begynder at øve bliver det sådan. Mange af os har ikke tænkt nærmere over dette. Hvad er det egentlig, der foregår? Du synes det er mærkeligt og bliver skuffet over at du ikke får øvet. Dette “mærkelige” standser dig. Det er dæmoner der forstyrrer dig ved at manipulere mennesker til at forstyrre dig. Dette er en af de simpleste former for forstyrrelse og har som mål at hindre dig i at øve. Hvis du øver og opnår Dao, hvad så med den ubetalte gæld du skylder andre? De kommer ikke til at tillade det og de vil ikke lade dig øve. Men dette er også en refleksion af et bestemt niveau. Efter en tid tillades det ikke længere at dette forekommer. Med andre ord, efter at gælden er slidt bort tillades den ikke at forstyrre dig igen. Dette er fordi de der øver kultivering i vor Falun Dafa gør hurtige fremskridt og de gør også hurtige gennembrud i niveauer.

Der er en anden form for dæmonisk forstyrrelse. I ved at vi kan åbne vores Himmelske Øje gennem øvelsen. Med det Himmelske Øje åbent, vil nogle mennesker se skræmmende scener eller skræmmende ansigter, når de øver derhjemme. Nogle har uredt, langt hår og nogle vil true dig på livet eller til og med gøre alle mulige bevægelser mod dig - det er meget skræmmende. Nogle gange ser man dem kravle uden for vinduet, mens man øver og de ser meget skræmmende ud. Hvorfor vil sådan en situation opstå? Dette er en form for dæmonisk forstyrrelse. I vor kultiveringsskole af Falun Dafa ses sådanne situationer meget sjældent. Måske sker det for én ud af hundrede mennesker. Størstedelen kommer ikke til at møde denne situation. Fordi det ikke gavner vores øvelse tillader vi ikke at det forstyrrer dig på denne måde. I andre konventionelle kultiveringsmetoder er denne type forstyrrelse det almindeligste fænomen og det varer også i lang tid. Nogle bliver ganske enkelt bange af det og klarer ikke at øve. Man vælger sædvanligvis at øve når der er stille om aftenen. Hvis du ser en person der står lige foran dig og ser ud som halvt spøgelse og halvt menneske, bliver du alt for bange for at øve. Som regel er der ingen sådanne fænomener i vor Falun Dafa. Men der findes nogle få yderst sjældne undtagelser, da visse personer har meget specielle situationer.

Der findes en anden slags, der forekommer i kultiveringsmetoder der både har indre og ydre kultivering - man øver både kampkunst og indre kultivering. Denne kultiveringsmetode ses oftest i Dao-læren. Når en person studerer denne kultiveringsmetode vil han ofte støde på denne type dæmon. Man møder dem ikke i almindelige kultiveringsmetoder, kun i kultiveringsmetoderne med både indre og ydrekultivering. Kultiveringsmetoderne hvor man øver kampkunst, hvilket er at der vil være folk der opsøger ham for at slås. Det er mange der udøvere af Dao i verden og mange af dem øver kampkunst - øver indre og ydre kultivering. En der øver kampkunst kan også udvikle Gong. Hvorfor det? Hvis han slipper andre bindinger, såsom til anseelse og personlig vinding, kan han også øge sin Gong. Men bindingen til at konkurrere vil tage tid for ham at slippe og den kommer til at slippes relativt sent. Derfor kan han let gøre noget sådant og det kan til og med ske på et vist niveau. Mens han sidder i meditation vil han i en halvt bevidst tilstand vide at der er nogen, der øver kampkunst. Hans Urånd forlader da kroppen for at udfordre den anden til kamp om hvis kampkunst der er bedst og en kamp bryder ud. Disse ting indtræffer også i andre dimensioner, hvor andre også kommer til ham for at slås. Hvis han nægter kan den anden person faktisk dræbe ham. Derfor vil en kamp bryde ud mellem de to. Når han falder i søvn kommer nogen for at udfordre ham til kamp og dette gør at hans nætter bliver hvileløse. Faktisk er dette tiden til at slippe sin binding til at kæmpe med andre. Hvis han ikke kan slippe bindingen til at konkurrere, vil han altid forblive sådan. Som tiden går kan han efter flere år stadig ikke komme over dette niveau. Det vil gøre at han ikke længere klarer at øve. Når så meget energi forbruges vil hans fysiske krop ikke længere kunne klare det og den kan blive invalideret. I kultiveringsmetoder med både indre og ydre kultivering kan man støde på denne type situation og den er også meget almindelig. I vor kultiveringsmetode med indre kultivering er der ingen sådanne situationer og de tillades heller ikke at opstå. Disse forskellige former som jeg har netop nævnt er ganske almindelige.

Der findes yderligere en form for dæmonisk forstyrrelse som alle, inklusive enhver person i vor kultiveringsskole, vil opleve: Det er lystens dæmon. Dette er noget meget alvorligt. I almindelige menneskers samfund har man det ægteskabelige liv og dette gør at menneskeheden formerer sig og danner efterfølgende generationer. Menneskeheden udvikler sig på denne måde og der er følelser i det menneskelige samfund. Derfor er sådan en ting en selvfølgelighed for almindelige mennesker. Da mennesker har følelser er det at blive vred en følelse, lykke er en følelse, kærlighed er en følelse, had er også en følelse, at lide at gøre en ting er en følelse, ikke at lide at gøre en ting er en følelse, at foretrække én frem for en anden, hobbyer og hvad man ikke synes om - alt er følelser og almindelige mennesker lever bare for følelser. Som udøver og en der sætter sig ud over almindelige mennesker kan du ikke benytte denne måde til at dømme på, du må bryde ud af denne ting. Derfor, når det gælder de mange bindinger der skabes af følelser, bør vi tage let på dem og til slut slippe dem fuldstændigt. Begær, lyst og denne slags, er alle sammen menneskelige bindinger og alle sammen bør opgives.

For de udøvere der øver kultivering blandt almindelige mennesker kræver vor kultiveringsskole ikke at de skal blive munke eller nonner. Unge udøvere bør stadig stifte familie. Så hvordan skal dette spørgsmål betragtes? Jeg har sagt at vor kultiveringsskole retter sig direkte mod menneskets sind. Det indebærer ikke at du virkelig mister noget i form af materielle fordele. Tværtimod er det netop blandt almindelige menneskers materielle fordele at du kan hærde din Xinxing. Det der virkeligt højner sig er din Xinxing. Hvis dit sind kan give slip, kan du give slip på alt og når det så fordres at du slipper materielle fordele, vil du bestemt kunne gøre det. Hvis dit sind ikke kan give slip, vil du ikke kunne slippe noget. Derfor er den virkelige hensigt med kultiveringsudøvelse at kultivere sindet. Kultiveringsudøvelse i templer tvinger dig til at opgive alt dette, sådan at du kan skille dig af med dine bindinger. Ved ikke at lade dig tænke på dem, tvinger de dig til fuldstændigt at forkaste alt. De benytter en sådan metode. Men vi kræver ikke at du skal gøre det på denne måde. Det vi kræver, er at du bryder dig mindre om materielle fordele, der ligger foran dig. Derfor er de der kultiveres frem i vor skole, de mest solide. Vi beder jer ikke om at blive munke eller nonner. Når vor metode i fremtiden bliver mere og mere udbredt, bør de udøvere af os der øver kultivering blandt almindelige mennesker, ikke alle ligne munke. Det går ikke at alle Falun Dafa-udøvere bliver sådan. I udøvelsen kræver vi følgende af jer: Selvom du øver og ægtefællen ikke gør det, er det ikke tilladt at du lader dig skille på grund af udøvelsen. Med andre ord bør vi tage let på dette og ikke lægge så megen vægt på det som almindelige folk gør. Særligt den såkaldt seksuelle frigørelse og pornografien i dagens samfund forstyrrer folk. Nogle er meget interesserede i sådanne sager. Som udøvere bør vi tage meget let på det.

Fra høje niveauers perspektiv siger man at almindelige mennesker leger med mudder mens de er i samfundet, uden at forstå at det er beskidt. De leger med mudder på jorden. Vi har sagt at I ikke bør skabe disharmoni i familien på grund af disse ting. Derfor, på dette nuværende stadium bør du tage let på det. Det er fint at bibeholde et normalt og harmonisk ægteskabeligt liv. I fremtiden når du når et vist niveau, vil situationen følge tilstanden for det niveau. For øjeblikket skal det være sådan som det er og det vil være fint hvis du kan opfylde dette krav. Selvfølgelig kan du ikke følge det der foregår i samfundet. Hvordan kan det være tilladt?

Der er en anden faktor involveret i dette. I ved at vore udøveres kroppe bærer energi. Nu vil firs til halvfems procent af deltagerne i denne forelæsning ikke bare få deres sygdomme helbredt, men de vil også udvikle Gong. Derfor bærer din krop meget kraftfuld energi. Din Gong og dit nuværende Xinxing-niveau er ikke proportionale. Din Gong er midlertidigt højere da den pludseligt er blevet opgraderet og nu bliver din Xinxing opgraderet. Gradvist vil din Xinxing følge efter. Det er garanteret at den inden for denne tidsperiode vil følge med op. Vi gjort dette i forvejen og det vil sige at du har en vis mængde energi. Fordi energien der kultiveres frem fra en retskaffen Fa udelukkende er ren og barmhjertig, føler alle der sidder her en atmosfære af harmoni og barmhjertighed. Jeg har kultiveret mig selv på denne måde og bærer disse ting med mig. Alle der sidder her er i harmoni uden dårlige tanker i sindet og ingen tænker endda på at ryge en cigaret. Hvis du i fremtiden også følger kravene i vor Dafa, vil den Gong du udvikler gennem kultiveringsudøvelse også være sådan. Med din stadigt stigende Gongstyrke, vil energien der spredes fra din Gong i din krop også være temmelig kraftig. Selv hvis den ikke er så stærk, kan et almindeligt menneske inden for dit felt alligevel blive påvirket. Eller hvis du er hjemme vil du også beherske andre og din familie kan også blive påvirket af dig. Hvorfor er det således? Du behøver ikke engang at tænke på det, eftersom dette felt er rent, harmonisk og barmhjertigt. Det er et felt af retskafne tanker. Derfor vil andre ikke så let tænke på dårlige ting eller begå dårlige gerninger. Det kan have en sådan effekt.

Forleden dag sagde jeg: “Buddha’s lys stråler overalt, anstændighed og retskaffenhed bringer klarhed i alt.” Med andre ord kan energien der afgives fra vore kroppe rette op på alle unormale tilstande. Så under effekten af dette felt, hvis du ikke tænker på disse ting, vil du uforsætligt også påvirke din ægtefælle. Hvis du ikke tænker på det og ikke har sådanne tanker, vil din ægtefælle heller ikke tænke på det. Men dette er ikke absolut, for i dagens miljø er der alt muligt på TV som hvis det bliver tændt let kan stimulere ens begær. Men under almindelige omstændigheder kan du have en sådan hindrende effekt. I fremtiden når du har nået kultiveringsudøvelse på højt niveau, vil du vide hvad du skal gøre uden at jeg fortæller dig det. Da vil der være en anden tilstand der sikrer et harmonisk liv. Du burde derfor ikke bekymre dig for meget om dette, da det at være overdrevent bekymret også er en binding. Der er ikke et spørgsmål om erotik mellem mand og kone, men der er begær. Det vil være fint så længe du kan tage let på det og beholde et afbalanceret sind.

Så hvilke slags lyst-dæmoner vil man støde på? Hvis din Ding-styrke ikke er tilstrækkelig, vil de dukke op i dine drømme når du sover. Mens du sover eller sidder i meditation, vil de pludselig dukke op. Hvis du er mand vil en skønhed dukke op. Hvis du er kvinde vil drømmemanden dukke op. Men de vil være nøgne. Så snart du tænker på dette vil du måske ejakulere og gøre det til en realitet. Tænk på det alle sammen: I vor udøvelse bruges kroppens vitale essens til at kultivere ens liv - du kan ikke ejakulere hele tiden. Samtidig har du ikke bestået lystens og begærets test. Hvordan kan det være tilladt? Derfor fortæller jeg jer at alle vil møde dette problem og det er garanteret. Mens jeg underviser Fa udsender jeg meget kraftfuld energi til din hjerne. Du husker måske ikke nøjagtigt hvad jeg har sagt når du er gået ud ad døren, men når du virkelig møder problemer vil du huske hvad jeg har sagt. Så længe du anser dig selv som udøver, vil du huske det med det samme og kunne beherske dig og da vil du klare denne test. Hvis du ikke klarer testen første gang, vil det være meget vanskeligt at klare den anden gang. Mender er også det tilfælde, hvor man ikke består den første test og fortryder rigtig meget når man vågner. Måske vil denne sindstilstand forstærke dine tanker omkring det. Når du igen støder på problemet, vil du være i stand til at beherske dig selv og klare testen. Hvis nogen der ikke består testen ikke bekymrer sig om det, vil det blive vanskeligere at klare senere. Det er definitivt sådan.

Denne form for forstyrrelse kan enten komme fra dæmoner eller fra mesteren der forvandler ét objekt til et andet for at teste dig. Begge former eksisterer fordi alle må klare denne test. Vi begynder kultiveringsudøvelse som almindelige mennesker. Det første skridt er denne test og alle vil møde den. Lad mig give jer et eksempel. Da jeg underviste en klasse i Wuhan var der en trediveårig ung mand. Lige efter at jeg havde givet denne forelæsning tog han hjem og satte sig i meditation. Han kom hurtigt ind i Ding. Da så han pludselig Buddha Amitabha dukke op på den ene side og Lao Zi på den anden - dette er hvad han sagde i sin erfaringsberetning. Da de dukkede op så de begge på ham uden at sige et ord. Så forsvandt de. Senere dukkede Bodhisattva Avalokitesvara op med en vase i hånden, hvorfra der steg en hvid røg op. Mens han sad der i meditation og så alt meget klart, blev han ganske fornøjet. Pludselig forvandlede røgen sig til nogle skønheder. Skønheder er flyvende himmelske piger der er meget smukke. De dansede for ham med meget graciøse bevægelser. Han tænkte ved sig selv: “Fordi jeg øver her belønner Bodhisattva Avalokitesvara mig ved at forvandle nogle skønheder som jeg kan se på og sender de flyvende himmelske piger til at danse for mig. Efter at han var blevet henrykt af denne tanke blev disse skønheder pludselig nøgne, gjorde forskellige tilnærmelser og kom for at give ham et kram og kærtegne hans talje. Denne studerendes Xinxing havde højnet sig meget hurtigt. I dette øjeblik blev han med ét på vagt. Den første tanke der kom til ham var: “Jeg er ikke et almindeligt menneske. Jeg er udøver. I burde ikke behandle mig sådan, for jeg kultiverer Falun Dafa.” Da denne tanke opstod forsvandt alting pludseligt, da de alle alligevel bare var forvandlede illusioner. Da dukkede Buddha Amitabha og Lao Zi op igen. Lao Zi pegede på denne udøver og sagde til Buddha Amitabha med et smil: “Dette barn kan undervises.” Hvilket betyder at denne unge mand er god og kan lære.

Op gennem historien eller fra dimensioner på høje niveauers perspektiv har spørgsmålene om ens begær og lyst været kritiske for at afgøre om en person kan kultivere eller ej. Derfor må vi virkelig betragte disse ting uden interesse. Men vi kultiverer blandt almindelige mennesker og derfor beder vi dig ikke om at opgive det fuldstændigt. I det mindste på det nuværende stadium, bør du tage let på det og ikke gøre som du gjorde tidligere. Som udøver bør man være sådan. Når som helst der er forstyrrelser i en form eller en anden i udøvelsen, bør du se efter årsagerne indeni dig selv og finde ud hvad du endnu ikke har opgivet.

Dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind

Hvad er dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind? Menneskekroppen har et fysisk felt i hvert niveaus dimension. Inden for et specielt felt kan alting i universet reflekteres som skygger ind i dette dit dimensionsfelt. Selvom de er skygger er de af materiel eksistens. Alting inden for dit dimensionsfelt styres af bevidstheden i din hjerne. Det vil sige at hvis du roligt ser på noget med det Himmelske Øje, uden at bruge tankerne, er det du observerer sandt. Hvis du begynder at tænke, vil det du ser være falskt. Dette er dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind og det kaldes også at “forvandling følger sindet.” Dette opstår fordi nogle udøvere ikke klarer at betragte sig selv som kultiveringsudøvere og ikke klarer beherske sig selv. De stræber efter supernormale evner og er bundet til ubetydelige færdigheder; de har til og med bindinger til ting de har hørt fra andre dimensioner. De har bindinger til at stræbe efter disse ting. Det er lettest for disse mennesker at udvikle dæmonisk forstyrrelse fra eget sind og de falder lettest. Uanset hvor højt ens kultiveringsniveau er, vil man når dette problem opstår falde helt ned til bunden og blive fuldstændig ødelagt. Dette er et yderst alvorligt spørgsmål. Det er ikke som andre områder, hvor man, hvis man ikke består en Xinxing-test denne gang, kan rejse sig fra faldet og fortsætte sin kultivering. Men det er ikke tilfældet hvis dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind forekommer, da denne persons liv vil blive ødelagt. Specielt for udøvere med det Himmelske Øje åbent på et vist niveau, kan dette problem let opstå. Desuden bliver nogle folk altid forstyrret af fremmede budskaber i deres bevidsthed og de tror på hvad som helst de fremmede budskaber fortæller dem. Dette problem kan også finde sted. Derfor vil nogle af jer med det Himmelske Øje åbent, blive forstyrret af forskellige slags budskaber.

Lad mig give jer et eksempel. Det er meget vanskeligt at være uberørt i sit sind på et lavt niveau i kultiveringsudøvelse. Du kan måske ikke se tydeligt hvordan din mester ser ud. En dag ser du måske pludselig en stor, høj udødelig. Han giver dig et par komplimenter og lærer dig noget. Hvis du accepterer det vil din Gong komme i uorden. Så snart du bliver opstemt og accepterer ham som din mester, vil du gå med ham. Men han har heller ikke selv opnået Retskaffen Frugt. I den dimension kan hans krop forvandles til at blive stor eller lille. Med dette foran dine øjne og ved at se denne store udødelige, vil du blive virkelig begejstret. Med denne begejstring vil du da ikke lære af ham? Det er meget vanskeligt at frelse en kultiveringsudøver, hvis han ikke kan beherske sig ordentligt og han kan let ødelægge sig selv. De himmelske skabninger er alle guder, men de har heller ikke opnået Retskaffen Frugt og vil fortsætte med at gå igennem samsara. Hvis du uden videre tager en sådan skabning som din mester og følger ham, hvor kan han da føre dig? Han har ikke en gang selv opnået Retskaffen Frugt. Vil din kultivering ikke være forgæves? Resultatet er at din egen Gong er kommet i uorden. Det er meget vanskeligt at holde sit sind uberørt. Jeg fortæller jer alle at dette er et meget alvorligt spørgsmål og mange af jer vil i fremtiden møde dette problem. Jeg har lært dig Fa. Det er op til dig om du kan beherske dig ordentligt. Det jeg har forklaret er en af de situationer der kan opstå. Lad ikke dit sind blive berørt, når du ser en oplyst person fra en anden kultiveringsskole. Hold dig til kun én kultiveringsskole. Hvad enten det er en Buddha, en Dao, en gud eller en dæmon, kan ingen røre mit sind. Er du sådan vil succes med sikkerhed være i sigte.

Dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind manifesterer sig også i andre former. Du vil måske blive forstyrret af en slægtning der er død og at denne person græder og beder dig gøre det ene eller det andet. Alt muligt kan ske. Vil dit sind forblive uberørt? Du er meget glad for dit barn eller holder meget af dine forældre. Dine forældre er gået bort, men nu beder de dig gøre noget... hvoraf alt dette er noget, som du ikke bør gøre. Hvis du gør det vil det være forfærdeligt. Det er netop så vanskeligt at være udøver. Det er sagt at buddhismen er i kaos. Den har til og med optaget ting fra konfucianismen, såsom respekt for forældre og kærlighed til børn. Buddhismen indeholder ikke dette. Hvad betyder det? Eftersom ens egentlige liv er ens Urånd, er den mor der føder din Urånd din egentlige mor. I samsaras kredsløb har du haft mødre der var menneskelige eller ikke menneskelige, der er så mange at de ikke kan tælles. Det kan heller ikke tælles hvor mange sønner og døtre du har haft gennem dine mange liv. Hvem er din mor? Hvem er din søn eller datter? Ingen ved det efter at man dør og du må fortsat betale for det du skylder andre. Mennesker lever i illusionen og de kan bare ikke klare at opgive alle disse ting. Nogle folk kan ikke give slip på deres sønner og døtre og taler om hvor gode de er, men så dør de. De kan tale om hvor god deres mor er, men så dør hun også. Personen sørger så meget at han næsten vil følge efter hende resten af sit liv. Hvorfor tænker du ikke over dette? Er de ikke her for at plage dig? De bruger denne form for at hindre dig i at leve et godt liv.

Måske forstår almindelige mennesker det ikke. Hvis man holder fast ved dette kan man slet ikke øve kultivering. Buddhismen indeholder derfor ikke noget sådant. Vil man øve kultivering, må man slippe menneskelige følelser. Selvfølgelig bør vi når vi øver kultivering i almindelige menneskers samfund respektere vores forældre og opdrage vore børn. Under alle omstændigheder må vi være gode og venlige mod andre, ikke mindst mod vores nærmeste familie. Vi bør behandle alle på samme måde. Vi må være gode mod vore forældre og børn og være hensynsfulde mod andre på alle måder. Et sådant sind er uselvisk, det er et godmodigt og barmhjertigt sind. Følelser er noget blandt almindelige mennesker og almindelige mennesker lever kun for følelser.

Mange mennesker kan ikke beherske sig selv, og dette skaber vanskeligheder i kultiveringsudøvelsen. Nogle siger at en Buddha har fortalt dem noget. Lad mig fortælle jer at med undtagelse af hvis en fare truer dit liv og du får fortalt hvordan du kan eliminere den, er de der fortæller dig at du vil få en prøvelse en dag, hvordan du kan undgå noget der er ved at ske og de som giver dig nummeret på vinderlodsedlen og fortæller dig at du skal prøve det, alle dæmoner. Alligevel er de der vil have dig til at skaffe dig fordele i almindelige menneskers samfund, alle dæmoner. Hvis du altid får det som du vil have det blandt almindelige mennesker og ikke klarer prøvelserne, vil du ikke gøre fremskridt. Hvis du lever godt og behageligt blandt almindelige mennesker, hvordan kan du da kultivere? Hvordan kan din karma blive omdannet? Hvor er det miljø hvor du kan opgradere din Xinxing og omdanne din karma? Alle må sørge for at huske på dette. Dæmonen vil også prise dig og fortælle dig hvor højt dit niveau er, hvilken stor Buddha eller stor Dao du er og at den synes du er storartet. Det er alt sammen falsk. Som en person der virkelig øver kultivering mod høje niveauer, må du opgive alle typer bindinger. Når I møder disse problemer må I alle være på vagt!

Under udøvelsen vil det Himmelske Øje blive åbnet. Med det Himmelske Øje åbent har man vanskeligheder i kultiveringen. Med det Himmelske Øje lukket har man også vanskeligheder i kultiveringen. Det er ikke let at øve kultivering i nogle af tilfældene. Når dit Himmelske Øje er åbent, med mange forskellige slags budskaber der forstyrrer dig, vil det virkelig være vanskeligt for dig at beherske dig selv ordentligt. I andre dimensioner er alt blændende for øjet, meget smukt og fint og alt kan røre dit sind. Når du bliver berørt, bliver du måske forstyrret af det og din Gong vil komme i uorden. Det er sædvanligvis sådan. Derfor kan denne situation opstå, når en person med dæmonisk forstyrrelse fra sit eget sind ikke kan beherske sig godt. For eksempel, når denne person udvikler en dårlig tanke er det meget farligt. En dag bliver hans Himmelske Øje åbnet og han kan se meget klart. Han tænker: “På dette øvelsessted er kun mit Himmelske Øje åbent rigtig godt. Er jeg måske en usædvanlig person? Jeg er i stand til at lære Mester Li’s Falun Dafa og har studeret den så godt, bedre end alle andre. Måske er jeg heller ikke en helt almindelig person.” Denne tanke er allerede fejlagtig. Han vil tænke: “Måske er jeg også en Buddha. Nå men lad mig se lidt på mig selv.” Når han ser på sig selv vil han virkelig se sig selv som en Buddha. Hvorfor er det sådan? Det er fordi alt inden for dimensionsfeltet omkring hans krop vil blive forvandlet ifølge hans tanker og det kaldes “forvandling følger sindet.”

Alting der reflekteres fra universet vil blive forvandlet ifølge hans tanker, fordi alt inden for hans dimensionsfelt styres af ham. Det samme gælder de reflekterede billeder, der også er af materiel eksistens. Denne person tænker: “Jeg er en Buddha og måske er det jeg har på også en Buddha’s klæder.” Da vil han opdage at det han har på virkelig er en Buddha’s klæder. “Wow, jeg er virkelig en Buddha.” Han bliver meget begejstret. “Måske er jeg ikke engang en lille Buddha.” Med et nyt blik ser han at han er en stor Buddha. “Måske er jeg til og med større end Li Hongzhi.” Han ser igen: “Wow, jeg er virkelig større end Li Hongzhi.” Nogle kan også høre dette med deres ører. En dæmon vil forstyrre ham og sige: “Du er større end Li Hongzhi. Du er så meget større end Li Hongzhi.” Han vil også tro det. Har du ikke tænkt på, hvordan du skal kultivere i fremtiden? Har du nogensinde kultiveret? Hvem har lært dig kultivering? Selv når en ægte Buddha kommer her på en opgave må også han kultivere fra begyndelsen. Hans oprindelige Gong gives ikke til ham. Han vil blot gøre hurtige fremskridt i kultiveringen. Derfor, når dette problem opstår, vil det være meget vanskeligt for ham at hjælpe sig selv og han vil på en gang udvikle denne binding. Efter at denne binding er udviklet tør han sige hvad som helst: “Jeg er en Buddha og I behøver ikke at lære fra andre, jeg er en Buddha og jeg vil fortælle jer hvad I skal gøre.” Han vil begynde at gøre disse ting.

Har vi ikke sådan en person i Changchun? I begyndelsen var han ganske god. Senere begyndte han at gøre sådanne ting. Han påstod at han var en Buddha. Til sidst troede han at han var større end alle andre. Dette opstod da han ikke kunne beherske sig ordentligt og af hans bindinger. Hvorfor opstår der dette fænomen? I buddhismen siges det at uanset hvad du ser skal du ignorere det, fordi det alt sammen er dæmoniske illusioner og du bare skal fortsætte med at gøre fremskridt i kultivering gennem meditation. Hvorfor tillades du ikke at se dem og blive bundet til dem? Fordi man frygter at dette problem kan opstå. I buddhistisk kultiveringsudøvelse er der ingen forstærkende kultiveringsmetode og der er heller ingen vejledning i dens skrifter om hvordan du skal undgå disse forhold. Sakyamuni lærte ikke denne Fa på den tid. For at undgå problemet med dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind eller at forvandling følger sindet, kaldte han alle de scener man observerede i kultiveringsudøvelsen for dæmoniske illusioner. Derfor vil det føre til dæmoniske illusioner, så snart man har en binding. Det er meget vanskeligt at blive dem kvit. Hvis dette ikke bliver behandlet ordentligt, vil man miste alt og blive dæmonisk. Fordi han har kaldt sig selv en Buddha har han allerede dæmoniseret sig selv. Til slut bliver han antageligt besat eller andet og bliver totalt ødelagt. Hans sind vil blive umoralsk og han vil falde helt ned. Det er mange sådanne mennesker. Selv i denne forelæsning er der mennesker som tænker ganske højt om sig selv netop nu og taler med en anden attitude. I buddhismen er det fuldstændigt tabu at få at vide, hvad man selv i bund og grund er. Det som jeg netop har talt om er en anden form for dæmonisk forstyrrelse, der kaldes “dæmonisk forstyrrelse fra ens eget sind” eller “forvandling følger sindet.” Peking har sådan nogle udøvere og der er også nogle i andre regioner. De har desuden forårsaget alvorlige forstyrrelser for udøvere.

Nogle har spurgt mig: “Lærer, hvorfor rydder du ikke op i dette problem?” Tænk på det alle sammen: Hvis vi rydder alle hindringer på din kultiveringsvej væk, hvordan vil du så kultivere? Det er netop under omstændigheder med dæmoniske forstyrrelser at du kan vise om du kan fortsætte din kultivering, blive virkelig oplyst til Dao, være uberørt af forstyrrelserne og stå støt i denne kultiveringsskole. Store bølger vasker henover sandet - det er hvad kultivering handler om. Det der bliver tilbage til slut er ægte guld. Uden denne form for forstyrrelse vil jeg sige at det ville være for let at kultivere. Fra mit synspunkt er din kultivering allerede for let. De Store Oplyste på høje niveauer finder det endnu mere uretfærdigt: “Hvad er det du gør? Frelser du mennesker på denne måde? Der er ingen hindringer på kultiveringsvejen og man kan kultivere direkte til enden. Er dette kultivering? De får det mere og mere komfortabelt, des mere de øver og ingen forstyrrelser har - hvordan kan dette være tilladt?” Dette er spørgsmålet og jeg har også tænkt på det. I starten tog jeg mig af mange sådanne dæmoner. Hvis jeg skal gøre det hele tiden finder jeg det ikke rigtigt. Nogen sagde også til mig: “Du har gjort deres kultivering alt for let. De har kun deres små vanskeligheder og konflikter. De har fortsat mange bindinger, som de stadig ikke kan opgive! Det efterlader spørgsmålet om de kan forstå Dafa, når de er midt i forvirringen og prøvelserne.” Det involverer et sådant spørgsmål og derfor vil der være forstyrrelser og prøvelser. Det jeg netop har talt om er en form for dæmonisk forstyrrelse. Det er meget vanskelig virkeligt at frelse et menneske, men meget let at ødelægge et menneske. Når dit sind ikke er retskaffent, vil du blive ødelagt med det samme.

Din Hovedbevidsthed må være stærk

Fordi mennesker har begået dårlige gerninger gennem deres mange liv, vil det medføre katastrofer for mennesker og skabe karmiske hindringer for kultiveringsudøvere. Derfor eksisterer fødsel, alderdom, sygdom og død. Disse er almindelig karma. Der er en anden kraftig karma, der i høj grad påvirker kultiveringsudøvere - den kaldes tankekarma. Mennesker er nødt til at tænke mens de lever deres liv. Fordi man er fortabt blandt almindelige mennesker vil man ofte udvikle tanker om berømmelse, fordele, begær, vrede etc. Gradvist bliver disse tanker til kraftig tankekarma. Alting i andre dimensioner har liv og dette gælder også karma. Når man begynder at øve kultivering i en retskaffen Fa, må man eliminere sin karma. At eliminere karma betyder at få karma fjernet og omdannet. Selvfølgelig vil karma gøre modstand og derfor får man vanskeligheder og hindringer. Sådan vil tankekarma direkte forstyrre personens sind. Derfor får man tanker om at fordømme Læreren og Dafa og man tænker måske onde tanker eller bandeord. Som resultat er der nogle kultiveringsudøvere, der ikke forstår hvad der sker og de tror at disse tanker kommer fra dem selv. Nogle tror også at de er fra besættende væsner, men de er ikke fra besættende væsner. I stedet er de et resultat af tankekarma, der reflekteres ind i ens sind. Der er mennesker der ikke har en stærk Hovedbevidsthed og som giver efter for tankekarma og begår dårlige gerninger. Sådanne mennesker vil blive ødelagt og falde. De fleste kan imidlertid fjerne og modstå tankekarma med meget stærke tanker fra dem selv (en stærk Hovedbevidsthed). Dette indikerer at en sådan person kan frelses og skelne godt fra ondt. Med andre ord har denne person god oplysningsevne. Mine Fashen vil hjælpe med at eliminere størstedelen af sådan tankekarma. Denne situation ses jævnligt. Når det sker bliver man testet for at se om man kan overvinde sådanne dårlige tanker på egen hånd. Hvis man er beslutsom kan karma blive elimineret.

Sindet må være retskaffent

Hvad er et ikke retskaffent sind? Det refererer til at en person altid har problemer med at betragte sig selv som udøver. En udøver vil møde modgang gennem kultiveringsudøvelsen. Når en prøvelse kommer kan den manifestere sig som gnidninger mellem mennesker. Der vil være spændinger, konkurrence og lignende involveret, der direkte påvirker dit Xinxing. Der vil være mange prøvelser der optræder sådan. Hvad vil du ellers møde? Vi vil pludselig føle ubehag i vore krop. Det er fordi det viser sig på forskellige måder, når du betaler karma tilbage. På et vist tidspunkt vil det ikke være muligt for dig at skelne klart om noget er sandt eller ej, om din Gong eksisterer eller ej, om du kan kultivere og klare det eller om der findes Buddha’er og om de er ægte. I fremtiden vil sådanne situationer opstå for at give dig et falsk indtryk og gøre sådan at det virker som om de ikke eksisterer og alle er falske. Det er for at se om du er beslutsom. Hvis du siger at du må være bestemt og urokkelig med denne beslutsomhed, hvis du virkelig kan være bestemt og urokkelig når den tid kommer, vil du naturligt gøre det godt, fordi din Xinxing allerede har forbedret sig. Men nu er du endnu ikke så stabil. Hvis du udsættes for denne prøvelse med det samme, vil du slet ikke blive oplyst til det og du vil slet ikke kunne kultivere videre. Prøvelser kan vise sig på forskellige måder.

I kultiveringsforløbet må man øve kultivering på denne måde for at stige til højere niveauer. Det er derfor nogle af os altid tror de er syge, så snart du føler fysisk ubehag et sted. De forsømmer altid at betragte sig selv som udøvere og når dette sker for dem, anser de det som værende sygdom - hvorfor er der så meget modgang? Lad mig fortælle dig at meget af det allerede er fjernet for dig og dine prøvelser er blevet meget mindre. Hvis de ikke var blevet fjernet var du måske allerede faldet død om, hvis du var stødt på disse problemer. Måske ville du aldrig have kunnet komme ud af sengen. Derfor vil du føle dig dårligt tilpas når du møder nogle små problemer - hvordan kan det være så bekvemt? For eksempel, da jeg underviste i Changchun var der en person dér med meget godt medfødt grundlag. Han havde virkelig gode udsigter. Jeg holdt øje med ham og forøgede hans prøvelser en smule, sådan at han hurtigt kunne tilbagebetale karma og blive oplyst. Jeg forberedte det på denne måde. Men en dag fik han pludselig symptomer på en blodprop i hjernen og faldt om. Han følte at han ikke kunne bevæge sig, det var som om hans arme og ben var livløse. Han blev sendt til et hospital for hasteindlæggelse. Han kunne derefter gå igen. Tænk på det alle sammen: Med en blodprop i hjernen, hvordan kan man gå rundt og bevæge både arme og ben så hurtigt efter? I stedet beskyldte han Falun Dafa for at det gik galt med ham. Han tænkte ikke over det: Hvordan han kunne blive rask så hurtigt efter en blodprop i hjernen. Hvis han ikke havde øvet Falun Dafa på den tid, havde han måske virkelig været død da han faldt om. Måske ville han være blevet lammet for resten af sit liv og virkelig have fået en blodprop i hjernen.

Dette viser hvor vanskeligt det er at frelse et menneske. Så meget var der gjort for ham, men han forstod det fortsat ikke. I stedet sagde han sådan noget. Nogle erfarne udøvere siger: “Lærer, hvorfor føler jeg ubehag i hele kroppen? Jeg tager altid på sygehuset for at få indsprøjtninger, men det hjælper ikke. At tage medicin hjælper heller ikke.” De var ikke engang flove over at sige dette til mig! Selvfølgelig vil det ikke hjælpe. Dette er ikke sygdomme. Hvordan kan det hjælpe? Du kan bare gå i gang og få en lægeundersøgelse. Der er ikke noget galt, men du føler dig bare dårligt tilpas. Vi har en udøver der var på hospitalet. Da han skulle have en indsprøjtning brækkede flere kanyler af. Til sidst sprøjtede medicinen ud og kanylen kunne stadig ikke føres ind. Han forstod: “Åh, jeg er udøver og jeg burde ikke få indsprøjtninger.” Han forstod netop da at han ikke skulle have indsprøjtninger. Derfor må vi være yderst opmærksomme på dette problem, når vi end møder prøvelser. Nogle folk tænker at jeg ikke tillader dem at tage på hospitalet og så tænker de: “Hvis du ikke lader mig tage på sygehus, vil jeg besøge en Qigong-mester.” De anser det stadig som værende sygdom og vil gå til en Qigong-mester for helbredelse. Hvor kan de finde en ægte Qigong-mester? Hvis han er falsk bliver du ødelagt med det samme.

Vi siger: “Hvordan kan du skelne mellem om han er en ægte eller falsk Qigongmester?” Mange Qigong-mestre er selvudnævnte. Jeg har fået bekræftelse og har dokumentation på hånden fra eksperimenter i de videnskabelige institutioner, der var involveret. Mange Qigong-mestre er falske og selvudnævnte. Der er mange af dem der bluffer og snyder folk. En sådan falsk Qigong-mester kan også helbrede sygdomme. Hvorfor kan han helbrede sygdomme? Han er besat og uden besættende væsner, ville han ikke kunne snyde mennesker! Besættende væsner kan også afgive energi og behandle sygdomme. De eksisterer også som en energiform og kan meget let kontrollere almindelige mennesker. Men jeg siger: “Hvad er det som det besættende væsen giver din krop, når det behandler din sygdom?” På det ekstremt mikrokosmiske niveau bærer alt billedet af det besættende væsen. Hvis det er givet til dig, hvad vil du gøre? Det er lettere at invitere en udødelig, end at blive af med én. Vi bekymrer os ikke om almindelige mennesker, da de bare vil være almindelige mennesker og finde midlertidig lindring. Men du er udøver. Vil du ikke hele tiden rense din krop? Hvornår kan du blive af med denne ting hvis den binder sig til din krop? Desuden har den også en vis mængde energi. Nogle mennesker undrer sig: “Hvorfor tillader Falun at den kommer ind? Har Læreren ikke Fashen der beskytter os?” Der er et princip i vort univers: Ingen vil blande sig hvis du selv vil have noget. Så længe det er hvad du vil, vil ingen hindre dig. Min Fashen vil stoppe dig og give dig et vink. Hvis den finder ud af at du altid er sådan, vil den ikke længere passe på dig. Hvordan kan man tvinges til at kultivere? Du kan ikke tvinges til at kultivere. Det er op til dig om du virkelig vil gøre fremskridt. Ingen kan gøre noget, hvis du ikke selv ønsker at højne dig. Du er blevet undervist i principperne og Fa. Hvem kan du give skylden hvis du stadig ikke vil højne dig selv? Med hensyn til hvad du vil, vil hverken Falun eller min Fashen gribe ind - det er sikkert. Nogle mennesker har til og med været til andre Qigong-mestres forelæsninger og de følte sig meget dårlige tilpas, da de kom hjem - naturligvis. Hvorfor beskyttede min Fashen dig ikke? Hvorfor gik du derhen? Ved at gå derhen for at lytte, søgte du da ikke efter noget? Hvis du ikke lyttede med åbne ører, hvordan kunne det komme ind i din krop? Nogle mennesker har misdannet deres Falun. Lad mig fortælle dig at denne Falun er mere værd end dit liv. Det er et højere liv, der ikke skødesløst kan ødelægges. Nu for tiden er der mange falske Qigong-mestre og nogle af dem er meget kendte. Jeg har fortalt lederen ved det kinesiske forskningsselskab for Qigong at i gamle tider blev det kongelige hof engang plaget af Da Ji. Den ræv gjorde mange ondskabsfulde ting, men stadig ikke så voldsomt som de falske Qigong-mestre i dag, der simpelthen har bragt skade til hele landet. Hvor mange mennesker er blevet ramt?! Du ser at det på overfladen ser ud til at være ganske godt, men hvor mange mennesker bærer sådanne ting på deres krop? Hvis de giver det til dig, vil du få det - de er simpelthen for aggressive. Det er derfor vanskeligt for et almindeligt menneske at dømme efter udseende.

Nogle folk tænker måske: “Efter at have deltaget i dette Qigong-seminar og hørt hvad Li Hongzhi sagde i dag, har jeg indset hvor stort og dybtgående Qigong er! Hvis der kommer andre Qigong-seminarer senere, vil jeg også deltage i dem.” Jeg vil sige at du afgjort ikke burde gå derhen. Hvis du hører på dem, vil dårlige ting gå ind ad dine ører. Det er meget vanskeligt at frelse en person og ændre din tankegang, at rense din krop er også meget vanskeligt. Der er mange falske Qigong-mestre. Er selv en ægte Qigongmester fra en opret metode virkelig ren? Nogle dyr er meget ondskabsfulde. Selvom disse ting ikke kan fæstne sig til hans krop, kan han heller ikke drive dem bort. Han og specielt hans elever magter ikke at håndtere disse ting i stor skala. Når han afgiver Gong, er alle mulige snavsede ting blandet i den. Selvom han måske selv er ganske retskaffen, er hans studerende ikke retskafne og de har alle mulige slags besættelse, de har alt muligt.

Hvis du virkelig vil kultivere Falun Dafa, bør du ikke gå hen og høre på dem. Selvfølgelig, hvis du ikke vil kultivere Falun Dafa og vil øve alt muligt, så gør du det. Jeg vil ikke tage mig af dig, da du heller ikke er en Falun Dafa-discipel. Hvis noget går galt, så påstå ikke at det er på grund af at du har øvet Falun Dafa. Kun når du følger kravene til Xinxing og øver kultivering ifølge Dafa er du en ægte Falun Dafa-udøver. Nogle har spurgt: “Kan jeg omgås udøvere der øver anden Qigong?” Lad mig fortælle dig at de øver Qigong, mens du øver kultivering i Dafa. Efter at have deltaget i dette kursus vil du lade dem langt bagefter dig, når det gælder niveau. Denne Falun er dannet gennem mange generationers kultiveringsudøvelse og har stærke og mægtige kræfter. Ganske givet vil det ikke betyde så meget hvis du, når du har kontakt med dem, kan undgå at tage imod noget og ikke vil have noget fra dem, men bare være en normal ven. Hvis de virkelig bærer noget, vil det imidlertid være meget dårligt og det er bedre ikke at have kontakt med dem. Når det gælder et par, tror jeg heller ikke at det vil gøre så meget hvis din ægtefælle øver en anden metode. Men der er en ting: Da du øver en retskaffen Fa, vil din øvelse være til gavn for andre. Hvis din ægtefælle følger en ond metode, bærer han eller hun måske dårlige ting på kroppen. For at betrygge din sikkerhed må han eller hun også renses. Alting vil blive renset for dig i andre dimensioner. Dit hjemmemiljø vil også blive renset. Hvis ikke dine omgivelser bliver renset og alt muligt forstyrrer dig, hvordan kan du da øve?

Men der er en situation, hvor min Fashen ikke kan hjælpe med at rense ud. Jeg har en studerende der en dag så min Fashen komme til sit hjem. Han var henrykt: “Lærers Fashen er her. Lærer, kom venligst ind.” Min Fashen sagde: “Din stue er for rodet og der er for mange ting.” Så tog den af sted igen. Sædvanligvis vil mine Fashen rense dem ud for dig, når der er for mange væsener i andre dimensioner. Men hans stue var fuld af kaotiske Qigong-bøger. Han forstod det og ryddede op ved at brænde bøgerne eller sælge dem. Min Fashen kom da tilbage. Dette er hvad denne studerende fortalte mig.

Der er også personer der går hen for at blive spået. Nogle spørger mig: “Lærer, jeg øver Falun Dafa nu. Jeg er også meget interesseret i ‘Zhouyi’ og ting ligesom spådom. Kan jeg fortsat bruge det?” Lad mig sige det på denne måde: hvis du bærer en vis mængde energi vil alt hvad du siger have indflydelse. Hvis noget ikke er således, men du har fortalt nogen at det er således, kan du have begået en dårlig gerning. Et almindeligt menneske er meget svagt. Hans budskaber er ustabile og kan hurtigt ændre sig. Hvis du åbner munden og siger noget til ham, kan denne prøvelse blive virkelig. Hvis denne person har meget karma som han må tilbagebetale, og du hele tiden fortæller ham at han vil have held og lykke, går det da an hvis han ikke kan tilbagebetale sin karma? Skader du ham ikke? Nogle kan bare ikke give slip på disse ting og holder fast ved dem, som om de har evner. Er det ikke en binding? Desuden bør du som udøver opretholde din Xinxing og ikke skødesløst afsløre en himmelsk hemmelighed til et almindeligt menneske, selvom du virkelig kender sandheden. Dette er princippet. Uanset hvordan man bruger ‘Zhouyi’ for at spå, er noget af det allerede ikke længere sandt. At forudsige på en eller anden måde, hvor noget af det er sandt og noget er forkert - denne form for spådom er tilladt i almindelige menneskers samfund. Da du er én med ægte Gong, vil jeg sige at som en sand udøver bør du stille krav til dig selv efter en høj standard. Men nogle folk leder efter nogen, der kan spå dem og spørger: “Kan du spå mig for at se, hvordan det går med mig? Hvordan går det med min udøvelse? Eller har jeg nogen prøvelser?” De finder andre til at spå om dette. Hvis dine prøvelser bliver forudsagt, hvordan kan du så højne dig selv? Hele livet for en udøver er blevet ændret. Det der kunne læses i ens hænder, ansigt, fødselsdata, såvel som alle budskaber i ens krop, er allerede anderledes og er blevet ændret. Hvis du går til en spåmand vil du tro ham. Hvorfor ville du ellers gøre det? Det han kan fortælle dig er nogle overfladiske ting om din fortid. Men det essentielle har allerede forandret sig. Tænk nu på det alle sammen: Hvis du går til en spåmand, hører du da ikke på ham og tror på ham? Skaber dette ikke en psykologisk byrde for dig? Er det ikke en binding som du belaster dig selv med, hvis du tænker på det? Så hvordan kan du slippe denne binding? Har du ikke påført dig selv en ekstra prøvelse? Vil du ikke være nødt til at lide mere for at opgive denne binding? Hver test eller prøvelse har relation til spørgsmålet om enten progression eller regression i kultivering. Det er allerede vanskeligt, alligevel lægger du denne selvpåførte prøvelse til. Hvordan kan du overvinde den? Som resultat deraf vil du antagelig møde vanskeligheder eller problemer. Det er ikke tilladt for andre at se din ændrede livsvej. Hvis andre kunne se dette, ville de kunne fortælle dig hvornår du vil få en prøvelse. Hvordan kunne du da kultivere? Derfor er det ikke tilladt at kunne ses overhovedet. Heller ingen fra andre kultiveringsskoler har lov til at se det. Ikke engang disciple fra den samme skole har lov til at se det. Ingen vil være i stand til at sige det korrekt, fordi livet er blevet ændret - det er et liv for kultiveringsudøvelse.

Nogle spørger mig om de kan læse andre religiøse bøger og andre Qigong-bøger. Vi har sagt at religiøse bøger, specielt de buddhistiske, lærer mennesker hvordan de skal kultivere deres Xinxing. Vi er også af Buddha-læren, så det burde ikke være noget problem. Men der er en ting som må nævnes: Mange ting i skrifterne er blevet forkert oversat i oversættelsesprocessen. Desuden er mange fortolkninger af skrifterne også gjort fra forskellige niveauers perspektiv og definitionerne er tilfældige. Det er at plyndre Fa. De folk der tilfældigt fortolkede skrifterne, var for langt borte fra Buddha’ers verden. De forstod slet ikke skrifternes egentlige indhold. Derfor ville de også have forskellig forståelse af spørgsmålene. Det vil heller ikke være specielt let for dig at forstå dem ordentligt og du vil ikke være i stand til at forstå dem på egen hånd. Men hvis du siger: “Jeg er kun interesseret i at studere skrifterne” og du altid studerer skrifterne, så øver du kultivering i den kultiveringsskole, da skrifterne også har integreret Gong og Fa fra den skole. Når du studerer det er det i den kultiveringsskole du studerer. Det involverer dette spørgsmål. Hvis du studerer det i dybden og kultiverer i henhold til det, går du måske ind i den kultiveringsskole i stedet for i vores. Gennem historien er man i kultiveringsudøvelse blevet pålagt ikke at forpligte sig til to skoler samtidig. Hvis du virkelig vil kultivere i denne skole, bør du kun læse bøgerne i denne skole.

Når det gælder Qigong-bøger bør du ikke læse dem, hvis du vil kultivere. Specielt med hensyn til Qigong-bøger der er udgivet nu om dage, bør du ikke læse dem. Det samme gælder sådanne bøger som Den Gule Kejsers Klassiker om Indre Alkymi, Xingming Guizhi eller Dao Zang. Selvom de ikke bærer disse dårlige ting, har de alligevel budskaber i sig fra forskellige niveauer. De er i sig selv kultiveringsmetoder. Når du læser dem vil de give dig noget og forstyrre dig. Hvis du finder en af deres sætninger gode, ja da vil noget komme til dig og blive tilført din Gong. Selvom det ikke er noget dårligt, hvordan vil du så øve når noget andet pludselig tilføres dig? Vil det ikke også skabe problemer? Hvis du tilføjer en ekstra del til en elektronisk enhed i et fjernsyn, hvad tror du der vil ske med fjernsynet? Det vil gå i stykker med det samme. Dette er princippet. Desuden er mange Qigong-bøger i dag falske og bærer alle mulige budskaber. Da en af vore udøvere bladede i en Qigong-bog, hoppede en stor slange ud af den. Selvfølgelig vil jeg ikke diskutere dette i detaljer. Det jeg netop har talt om er nogle problemer der opstår, når vore udøvere ikke klarer at tage ordentligt vare på sig selv, det er problemer der kommer når sindet ikke er retskaffent. Det er til gavn for alle at vi peger på disse ting og lader alle få at vide hvad de kan gøre og hvordan de kan skelne, sådan at disse problemer ikke skal opstå i fremtiden. Selvom jeg ikke har brugt hårde ord i det jeg netop sagde, bør alle være opmærksomme på det, fordi problemer ofte opstår omkring disse spørgsmål og normalt viser de sig her. Kultiveringsudøvelse er ekstremt krævende og meget alvorlig. Hvis du er det mindste uforsigtig, kan du falde og blive ødelagt på en gang. Derfor må sindet være retskaffent.

Kampkunst Qigong

Foruden de indre kultiveringsmetoder, findes der Kampkunst Qigong. Mens vi taler om Kampkunst Qigong, må jeg understrege at det inden for kultiveringskredse påstås at der findes mange former for Qigong.

Nu for tiden er der den såkaldte malerkunst-Qigong, musik-Qigong, kalligrafi-Qigong og danse-Qigong, der er alle mulige slags. Er de alle Qigong? Jeg finder det meget mærkeligt. Jeg vil sige at det er at ødelægge Qigong. Det er ikke bare at ødelægge Qigong, men også simpelthen at underminere Qigong. Hvad er deres teoretiske grundlag? Det bliver sagt at mens man maler, synger, danser eller skriver, skal man være i en tilstand af trance eller den såkaldte Qigong-tilstand. Bliver det til Qigong? Det kan ikke forstås på denne måde. Er det ikke at underminere Qigong? Qigong er en bred og dybtgående lærdom om kultivering af den menneskelige krop. Åh, at være i trance er Qigong? Hvad skal det da kaldes, hvis vi går på toilettet i trance? Er det ikke at underminere Qigong? Jeg siger at det er at underminere Qigong. Ved den Orientalske Helsemesse for to år siden var der såkaldt kalligrafi-Qigong. Hvad er kalligrafi-Qigong? Jeg gik derover for at kigge og så en person der skrev. Mens han skrev frigjorde han sin Qi til hvert ord med hænderne og den frigjorte Qi var helt sort. Hans tanker var fyldt med penge og berømmelse. Hvordan kunne han have Gong? Hans Qi kunne heller ikke være god. Hans skriverier blev hængt op med dyre prisskilte. Men de blev alle solgt til udlændinge. Jeg vil sige at hvem der end købte dem, blev snydt. Hvordan kan sort Qi være god? Denne persons ansigt så helt mørkt ud. Han var besat af penge og tænkte kun på penge - hvordan kunne han have nogen Gong? Denne persons visitkort havde en række titler, såsom den såkaldt Internationale Kalligrafi Qigong. Jeg spørger hvordan sådan noget kan kaldes Qigong?

Tænk på det alle sammen: Firs til halvfems procent af personerne fra dette kursus vil ikke bare få deres sygdomme helbredt, men også udvikle Gong, den genuine Gong. Det din krop bærer er allerede temmelig supernormalt. Hvis du øver på egen hånd, vil du ikke kunne udvikle det selv i løbet af et helt liv. Selvom en ung person skulle begynde at øve netop nu, vil han i dette liv ikke kunne udvikle det jeg har givet og han vil stadig behøve vejledning af en sand, god mester. Det har taget os mange generationer at danne denne Falun og disse mekanismer. Disse ting er installeret i din krop med det samme. Derfor siger jeg til alle at I ikke må miste dette let, bare fordi I har fået det let. Dette er ekstremt værdifuldt og ubetaleligt. Efter dette kursus er det du bærer hos dig ægte Gong, det er højenergi-materie. Når du går hjem og skriver nogle få ord bærer den Gong, uanset hvordan din håndskrift er! Derfor skulle alle fra dette kursus være berettiget til navnet “mester” og blive kalligrafi-Qigong mestre? Jeg siger at det ikke skal forstås på denne måde. Som en person med ægte Gong og energi behøver du ikke at frigive det forsætligt. Du vil efterlade energi på hvad end du berører og alt vil skinne strålende.

Jeg så også en artikel i et magasin der fortalte at der skulle holdes et kursus i kalligrafiQigong. Jeg læste den kort igennem, for at se hvordan der skulle undervises. Der stod at man først skulle regulere åndedrættet, ånde ind og ånde ud. Derefter skulle man sidde i femten til tredive minutter, fokusere tanken på Qi i Dantian og forestille sig at man løfter Qi fra Dantian op til underarmen. Så skulle man tage penslen op og dyppe den i sort blæk. Derefter skulle man flytte Qi til spidsen af penslen. Når ens tanke nåede dertil, skulle man begynde at skrive. Er dette ikke at snyde folk? Så, hvis man kan flytte sin Qi noget steds, ville det anses som værende Qigong? I så fald burde vi sidde i meditation et stykke tid før vi skal spise et måltid. Vi skulle så tage spisepindene op og flytte Qi til spidsen af spisepindene for at indtage måltidet. Det ville blive kaldt spise-Qigong, ville det ikke? Det vi spiste skulle også alt sammen være energi. Vi kommenterer bare dette spørgsmål. Jeg kalder det at underminere Qigong - de tager Qigong som noget så overfladisk. Man kan ikke forstå Qigong på denne måde.

Kampkunst Qigong kan imidlertid betragtes som en selvstændig Qigong-udøvelse. Hvorfor? Fordi den har en arv på flere tusinde år, et komplet system af kultiveringsteorier og et komplet system af kultiveringsmetoder, kan den anses for værende et komplet system. Til trods for dette, forbliver Kampkunst Qigong noget på det laveste niveau af de indre kultiveringsmetoder. Hård Qigong er en form for samlet energimaterie, der kun benyttes til slag og kamp. Lad mig give et eksempel. Efter at have deltaget i vor Falun Dafa-kursus, kunne en udøver i Peking ikke trykke på noget med hænderne. Da han skulle købe en barnevogn blev han overrasket over at barnevognen kollapsede med et brag, da han undersøgte hvor solid den var med sine hænder. Da han kom hjem og satte sig i en stol, kunne han ikke trykke hænderne mod den. Hvis han gjorde det gik stolen i stykker. Han spurgte mig hvad der var sket. Jeg fortalte ham det ikke fordi jeg ikke ville have at han skulle udvikle en binding. Jeg sagde bare at det var en helt naturlig tilstand, lad det være og ignorer det siden det hele er godt. Hvis denne supernormale evne bliver brugt rigtigt, kan en sten pulveriseres med et let klem med hænderne. Er dette ikke hård Qigong? Men han havde aldrig trænet hård Qigong. I de indre kultiveringsmetoder kan disse supernormale evner sædvanligvis udvikles. Men fordi det er vanskeligt at beherske Xinxing godt, har man som regel ikke tilladelse til at bruge dem, selvom de er udviklet. Særligt på et lavt niveau i kultiveringsudøvelse før ens Xinxing er blevet opgraderet, vil de supernormale evner der er blevet udviklet på det lave niveau slet ikke blive skænket. Efterhånden som tiden går og dit niveau højner sig, vil disse ting ikke længere være til nogle nytte og vil ikke behøves at blive givet.

Hvordan træner man specifikt Kampkunst Qigong? Når man træner Kampkunst Qigong må man bevæge Qi, men det er ikke let at bevæge Qi i begyndelsen. Selvom man ønsker at bevæge Qi er man måske ikke i stand til at gøre det. Hvad skal man da gøre? Man må træne hænder, begge sider af brystet, fødderne, benene, armene og hovedet. Hvordan træner man dette? Nogle folk slår på et træ med hænderne og håndfladerne. Nogle slår på en sten med deres hænder. Så smertefuldt det må være når knoglerne slår imod, da det vil bløde selv når kun lidt kraft bliver anvendt! Qi vil fortsat ikke bevæge sig. Hvad skal man gøre? Man kan begynde at svinge med armene, for at få blodet til at bevæge sig tilbage til armene og armene og hænderne vil derfor blive hævede. De vil faktisk være svulmet op. Når man derefter slår på sten, vil knoglerne være polstret og ikke komme i direkte kontakt med stenen. Derfor vil det ikke gøre så ondt. Efterhånden som man fortsætter med at øve, vil mesteren undervise denne person. Med tiden vil man lære at bevæge Qi. Alligevel er evnen til at bevæge Qi alene ikke godt nok, for i en virkelig kamp vil modstanderen ikke vente på dig. Selvfølgelig er man i stand til at modstå angreb når man kan bevæge Qi, og man føler måske heller ingen smerte når man bliver slået med en meget tyk kølle. Efter at have dirigeret Qi ud til armene, vil de hæve. Men i begyndelsen er Qi den mest primitive ting og den kan blive omdannet til højenergimaterie, når man fortsætter at øve. Når den omdannes til højenergi-materie, vil den gradvist danne en energimasse med meget stor tæthed og denne energimasse har intelligens. Den er derfor også en masse med supernormale evner, det er en slags supernormal evne. Alligevel er denne supernormale evne kun til at slå og afværge slag med. Den vil ikke fungere hvis den bliver brugt til at behandle sygdomme med. Fordi denne højenergi-materie eksisterer i en anden dimension og ikke bevæger sig i vor dimension, går dens tid hurtigere end vores. Når du slår nogen behøver du ikke at dirigere Qi eller tænke på det, siden Gong allerede er nået derhen. Når du prøver at afværge nogens angreb, vil Gong også allerede være der. Uanset hvor hurtigt du sender et slag, vil den bevæge sig hurtigere end det du gør, eftersom tidsbegrebet er forskelligt på de to sider. Ved at øve Kampkunst Qigong, kan man udvikle den såkaldte Jern-sand-hånd, Zinnober-hånd, Diamant-ben og Arhat-fod. Disse er færdigheder blandt almindelige mennesker. Ved træning kan et almindeligt menneske opnå dette niveau.

Den største forskel mellem Kampkunst Qigong og de indre kultiveringsmetoder er at Kampkunst Qigong kræver øvelse i bevægelse og derfor bevæger Qi sig under huden. Fordi man er i bevægelse under øvelsen, kan man ikke opnå en tilstand af stilhed og ens Qi vil heller ikke gå ind i Dantian. Ens Qi vil bevæge sig under huden og gennem musklerne. Derfor kan man hverken kultivere liv eller kultivere evner frem på høje niveauer. Vor indre kultiveringsmetode kræver at vi øver i en tilstand af stilhed. Konventionelle metoder kræver at Qi går ind i Dantian i den nederste del af maveregionen. De kræver kultiveringsudøvelse i en tilstand af stilhed og omdannelsen af Benti. Da kan man kultivere liv og man kan øve kultivering mod endnu højere niveauer.

Du måtte have hørt om disse typer Kung Fu i romanerne, hvor der skrives om det Gyldne Klokkeskjold, Jernskjorten, og at slå gennem et poppeltræ på hundrede skridts afstand. Med levitations-kampkunst kan man bevæge sig frem og tilbage højt oppe i luften. Nogen kan endda gå ind i andre dimensioner. Eksisterer sådan Kung Fu? Ja, det er sikkert, men ikke blandt almindelige mennesker. De der virkelig har forædlet sådan Kung Fu på højt niveau, kan ikke vise den frem offentligt. Fordi en sådan person ikke bare øver kampkunst og fuldstændigt overgår almindelige menneskers niveau, må han kultivere ved at følge en indre kultiveringsmetode. Han må lægge vægt på og forbedre sin Xinxing og han må tage let på materielle interesser. Selvom han har kultiveret en sådan Kung Fu frem, kan han ikke længere bruge den uden videre blandt almindelige mennesker herefter. Det er alligevel tilladt at han bruger dem, når der ikke er andre der kan se ham. Når du læser disse romaner fortælles der om nogen der slås og dræber for en hemmelig vejledning i sværdkunst, for skatte eller for kvinder. Alle fremstilles med store evner og de kommer og går på mystiske måder. Tænk på det alle sammen: Må de der virkelig har sådan Kung Fu ikke have kultiveret dem gennem indre kultivering? De har kultiveret dem frem ved at lægge vægt på Xinxing og de vil allerede have taget let på anseelse, vinding og forskellige begær i lang tid. Hvordan kan de dræbe nogen? Hvordan kan de bekymre sig så meget om penge og rigdom? Det er helt umuligt. Dette er bare kunstneriske overdrivelser. Mennesker søger kun efter mental stimulans og gør hvad som helst for den trang. Forfatterne udnytter dette og gør deres bedste for at skrive hvad du end måtte søge eller finde tilfredsstillende. Jo mere utrolige bøgerne er, desto mere vil du læse dem, men det er bare kunstneriske overdrivelser. De der virkelig har sådan Kung Fu, vil ikke gøre noget sådant og de vil i endnu mindre grad demonstrere det offentligt.

Mentaliteten at vise sig

Fordi vi øver kultivering blandt almindelige mennesker, er der mange af vore udøvere der ikke kan give slip på deres bindinger. Mange bindinger er allerede blevet naturlige for dem og de mærker dem ikke selv. Mentaliteten at vise sig kan manifestere sig i alle situationer og den kan til og med dukke op når man gør en god gerning. Nogle mennesker praler og viser sig til daglig for at opnå anseelse, personlig vinding eller nogle små fordele: “Jeg er meget dygtig, jeg er en vinder.” Vi har også sådanne situationer, hvor de der øver lidt bedre end andre, ser tydeligere med det Himmelske Øje eller hvis øvelser ser bedre ud end andres, kan lide at vise sig.

Nogen vil måske påstå: “Jeg har hørt noget fra Lærer Li, kom og hør.” Han vil sprede rygter pyntet med sin egen forståelse. Hvad er hensigten? Det er for at vise sig. Der er nogen der spreder rygter fra den ene til den anden med stor interesse, som om de er velinformeret og som om mange af vore udøvere ikke forstår eller ved lige så meget som dem. Det er blevet naturligt for dem og måske er de selv ikke klar over det. De har ubevidst denne mentalitet at prale og vise sig. Hvad er ellers hensigten med at sprede rygtet? Nogle spreder rygter om hvornår Læreren skal vende tilbage til bjergene. Jeg kommer ikke fra bjergene. Hvorfor skulle jeg vende tilbage til bjergene? Andre taler om at jeg en dag har sagt noget til nogen og at jeg behandler denne person specielt. Til hvad nytte er det at sprede sådan noget? Det tjener slet ikke til noget godt. Alligevel har vi set at dette er en binding - mentaliteten at vise sig.

Nogle beder mig om min autograf. Hvad er hensigten? Det er et almindeligt menneskes vane at få nogens autograf som souvenir. Hvis du ikke kultiverer kan min autograf ikke være til nogen nytte for dig. Hvert ord i min bog bærer mit billede og Falun og hver sætning er sagt af mig. Hvad behøver du så min autograf for? Nogle tænker: “Med autografen vil Lærerens budskab beskytte mig.” De taler stadig om sådan noget som budskaber. Vi bekymrer os ikke om budskaber. Denne bog er allerede uvurderlig. Hvad mere søger du? Alt dette er afspejlinger af bindinger. Der er også dem, der efter at have set hvordan studerende der rejser sammen med mig opfører sig, efterligner dem uden at vide om de er gode eller dårlige. Rent faktisk er det lige meget hvem personen er - der findes kun en Fa. Kun ved at handle i overensstemmelse med denne Dafa kan man følge den ægte standard. De der arbejder ved min side har ikke fået nogen speciel behandling. De er de samme som alle I andre, blot at de er medlemmer af forskningsselskabet. Lad være at udvikle disse bindinger. Ofte når du har dannet disse bindinger, vil du ubevidst have en undergravende effekt på Dafa. Det sensationelle rygte som du har fundet på kan til og med føre til konflikter eller vække andre studenters bindinger til at komme nærmere til Læreren, for at høre noget mere etc. Er alt dette ikke samme sag?

Hvad mere kan denne mentalitet til at vise sig let føre til? Jeg har undervist metoden i to år. Nogle af vore erfarne Falun Dafa-udøvere vil måske snart få deres Gong åbnet. Nogle vil komme ind i en tilstand af gradvis oplysning og vil pludselig opnå det. Hvorfor kom disse supernormale evner ikke tidligere? Det er fordi selvom jeg puffer dig til et sådant højt niveau på en gang, har du ikke sluppet dine almindelige menneskelige bindinger og derfor er det ikke tilladt. Vist er din Xinxing allerede blevet bemærkelsesværdig forbedret, men stadig er der mange bindinger som du endnu ikke har sluppet. Derfor må dine supernormale evner ikke komme frem. Efter denne fase er ovre og du er blevet stabil, vil du øjeblikkeligt blive sat i en tilstand af gradvis oplysning. I denne tilstand af gradvis oplysning, vil dit Himmelske Øje blive åbnet på et meget højt niveau og du vil udvikle mange supernormale evner. Lad mig fortælle dig at når du virkelig kultiverer, har du faktisk allerede i begyndelsen udviklet mange supernormale evner. Du har allerede nået et højt niveau og derfor har du mange supernormale evner. Denne situation vil måske være sket for mange af jer på det sidste. Der er også nogle der ikke kan nå et højt niveau i kultiveringen. Det de selv bærer med sig foruden deres udholdenhed er forudbestemt. Derfor vil en del mennesker få Gong åbnet og blive oplyst, fuldstændig oplyst, på et meget lavt niveau. Der vil være sådanne mennesker.

Jeg fremhæver dette forhold for at alle skal vide at når en sådan person dukker op, må du ikke betragte ham som en bemærkelsesværdig oplyst person. Dette er et yderst alvorligt spørgsmål i kultiveringsudøvelsen. Kun ved at følge denne Dafa kan du gøre det rigtige. Du må ikke følge ham eller høre på ham fordi han har supernormale evner, guddommelige evner eller fordi han har set nogle ting. Du kan til og med skade ham, eftersom han kan udvikle bindinger til opstemthed og glæde og således ende med at miste alt og at alt lukkes. Til slut vil han falde ned. En der har åbnet Gong kan også falde. Hvis man ikke kan beherske sig vil man også falde selvom man er oplyst. Selv en Buddha vil falde, hvis han ikke kan beherske sig, for ikke at nævne én som dig der øver kultivering blandt almindelige mennesker! Derfor må du altid, uanset hvor mange supernormale evner du har udviklet og hvor store de er eller hvor kraftfulde dine guddommelige evner er, beherske dig vel. For nyligt var der nogen her, der kunne forsvinde det ene øjeblik og vende tilbage det næste. Det er netop således. Selv endnu større guddommelige evner vil blive udviklet. Hvad vil du gøre? Som vore studerende eller disciple, hvad enten disse ting sker for dig eller andre i fremtiden, skal du ikke dyrke personen eller stræbe efter disse ting. Så snart dit sind går forkert, vil alt være forbi og du vil falde. Måske er du til og med på et endnu højere niveau end de er, men det er blot det at dine guddommelige evner ikke er kommet frem endnu. I hvert fald er du faldet på dette specifikke spørgsmål. Derfor må alle være specielt opmærksomme på dette. Vi har taget dette spørgsmål op som et meget vigtigt spørgsmål, fordi sådanne forhold hurtigt vil kunne opstå. Når det opstår er det uacceptabelt, hvis du ikke kan beherske dig selv.

En kultiveringsudøver der har udviklet Gong, har åbnet Gong eller virkelig er blevet Oplyst, skal ikke betragte sig selv som speciel. Det han ser er begrænset til hans eget niveau. Hans kultiveringsudøvelse har nået dette niveau, fordi hans oplysningsevne, Xinxing-standard og visdom, kun kunne nå dette niveau. Med hensyn til ting på højere niveauer, vil han måske ikke tro på det. Det er netop fordi han ikke kan tro det at han tænker at det han ser er absolut og at der kun er dette. I virkeligheden er der stadig en lang vej at gå, men hans niveau er netop her.

Nogle vil få deres Gong åbnet til dette niveau, da de ikke kan nå længere i kultiveringen. Derfor kan de blot åbne Gong og blive oplyst på dette niveau. Blandt de af jer der vil fuldføre kultiveringen i fremtiden, vil nogle blive oplyst på de verdslige små veje, nogle vil blive oplyste på forskellige niveauer og nogle vil blive oplyst til Retskaffen Frugt. Det højeste er at blive oplyst til Retskaffen Frugt, da vil man kunne se ting og manifestere sig på forskellige niveauer. Selv de der bliver oplyst på det laveste niveau af de verdslige små veje, vil kunne se nogle dimensioner og en del Oplyste, og de vil samtidig være i stand til at kommunikere med dem. På dette tidspunkt skal du ikke være selvtilfreds, fordi man med oplysning på de verdslige små veje på de lavere niveauer, ikke kan opnå Retskaffen Frugt - det er sikkert. Hvad kan man da gøre ved det? Man kan kun forblive på dette niveau. At kultivere mod et højere niveau vil være en fremtidig sag. Da ens kultivering kun at nå så højt, hvad er pointen med ikke at åbne ens Gong? Du har kultiveret opad og selvom du fortsætter kan du ikke længere gøre fremskridt, så derfor åbnes din Gong - du har nået afslutningen af din kultivering. Der kommer til at være mange sådanne mennesker. Uanset hvad der sker, må man beherske sin Xinxing. Kun ved at følge Dafa, er det virkelig rigtigt. Uanset om du har supernormale evner eller om din Gong åbnes, har du opnået dette gennem kultivering i Dafa. Hvis du sætter Dafa på en anden plads og dine supernormale evner på en første plads, eller hvis du efter at være blevet Oplyst mener at det du forstår på en eller anden måde er korrekt eller hvis du oven i købet anser dig selv for at være mageløs og hinsides Dafa, vil jeg sige at du allerede er begyndt at falde. Det vil være farligt og du vil blive stadig værre. Da ville du virkelig være i vanskeligheder og din kultivering ville være forgæves. Hvis du ikke gør ting rigtigt, vil du falde og din kultivering vil være forgæves.

Lad mig også fortælle jer at indholdet af denne bog er en sammenstilling af den Fa som jeg har undervist på flere kurser. Alting er undervist af mig og hver sætning er sagt af mig. Hvert ord blev optaget på kassettebånd og skrevet ned, ord for ord. Mine disciple og studerende hjalp mig med at skrive alt af fra kassettebåndene. Jeg reviderede det derefter om og om igen. Det er alt sammen min Fa og hvad jeg har undervist er kun denne Fa.